onsdag den 11. maj 2016

Vores ekstra rum......


Er det danske vejr ikke bare pragtfuldt når det viser sig fra sin bedste side.
Sikke nogle fantastiske dage vi har haft. 
For mig gør sol og varme noget fantastisk for krop og sjæl.
Jeg kører totalt i overgear og finder på det ene udendørs projekt efter det andet.
Men til tider skal jeg da have en pause og hvis den ikke foregår rundt i de andre
rum i haven. Så holdes pausen med garanti på verandaen.
Det mest fantastiske ekstra rum til huset.
Direkte adgang fra køkken alrummet eller en trappe op fra haven.
Rummet ligger nemlig på første sal.
Sådan en veranda vil jeg ønske at i alle fik tildelt.



Prøv at tænke sig at sidde i gyngestolen i middags solen.
Rokke frem og tilbage og bare drømme sig hen til sydens sol....
Jeg har altid følt at jeg er i syden på verandaen og specielt med det vejr vi har nu.
Sidde og kigge ud over byen og føle sig som en dronning på den høje veranda.






Her i skabet har jeg mange fine potter.
De er alle ude fra Karl og i en utrolig flot nuance.



Endelig kan mit figentræ komme ud og nyde solens stråler.
Jeg har også et som er plantet i haven. Men tror det er gået til i år.
Så venter i spænding på at se et livstegn.



Taburetten er også ude fra Karl.
Det var den han sad på i køkkenet. Når han kom ind fra stalden og
endnu var i arbejdstøjet. Så blev den lille taburet rykket frem. 
For husholdersken satte en stopper for at sætte sig ved det store bord,
det måtte man kun i sit rene tøj....
Jeg tror faktisk at Emma havde rigtig meget at sige på den 
stråtækte gård!  



Prøv lige at se et flot paraply stativ. Igen fra Karl.
Jeg kan være ham dybt taknemlig for så mange smukke ting.
Ting der nu får lov at pryde mit hjem og skaber vild jubel og glæde.



Op af rækværket på verandaen har jeg en New Dawn klatter rose, svagt rosa.
for to år siden plantede jeg så denne klematis. I samme farve som rosen.
Den gror fantastisk og det er kun et spørgsmål om tid inden alle knopperne brister.






For at det hele skal hænge sammen på verandaen og understøtte min rose og klematis
så har jeg valgt at starte sommeren med lidt lyserødt på bordet.
Det er ved dette bord de fleste måltider indtages om sommeren.
Men her er bagende varmt så en markise er nødvendig og ikke altid tilstrækkelig.



Her er der godt nok foregået utrolig mange samtaler og naboerne kommer 
ofte over. Om sommeren går de altid ad veranda vejen.
For døren står altid på vid gab.



Her nyder jeg også at læse min yndlingsbog.
At fru Nielsen så lige kom med så smukke blomster fra sit træ, gør bare det hele bedre.
Der er ikke noget bedre end at nyde livet i smukke omgivelser.






Min hjemmelavet altan kasse passer perfekt i farverne til bordet.
Jeg starter altid sæsonen med hornvioler og bellis. Altid i disse farver.
Gartner Leif avler de skønneste farver.

Så fik i et lille indblik i hvor jeg nyder en stille stund.
Her på verandaen er der plads til at være royal...

En fantastisk dag til jer alle i det smukke vejr

Charlotte


19 kommentarer:

  1. Kære Charlotte Hvilken oase og så smukt indrettet. Lykken er en god terasse, hvor man kan nyde dejligt vejr, venner og familie. Kan godt forstå dit sted eget tilflugts sted, emmer af hygge. Hav en dejlig dag. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Tina :)
      Åh som jeg da nyder den veranda. Har her til aften haft veninde besøg og vi har siddet ude til kl. 22 i sommertøj.
      Altså når vores sommer viser sig fra den bedste side. Så er der intet skønner.

      Mange tak for din hilsen
      Charlotte

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Godmorgen Charlotte. ☺
    Tusind tak for disse dejlige billeder. Står lige nu og venter på at kaffen løber igennem. Min morgenkaffe og så disse smukke billeder, ja så tror jeg ikke, at det kan blive bedre. 🌼🌹🌞Rigtig dejlig dag. Knus Jannie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Jannie. Sikke dog en skøn besked at modtage. Lige til at blive glad i låget over.

      Rigtig dejlig dag til dig, når solen igen står op
      Charlotte

      Slet
  4. Hvilken skøn oase du har indrettet dig der søde Charlotte. Smukt, romantisk og vidunderligt. Ville ønske vi havde sådan en fin terrasse, men jeg må se om ikke jeg kan skabe lidt i samme stil, der hvor vi sidder om sommeren.
    Skønt indlæg og masser af inspiration.
    Rigtig god dag ❤️
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord Lone:)
      Ja vi har jo hver vores veranda/terrasse, hvor vi bare nyder tilværelsen.
      Så det er vigtig vi laver den netop så vi kan slappe af og tænke skønne tanker.
      Dejligt at min veranda kunne give lidt inspiration.

      Rigtig skøn ny dag i morgen
      Charlotte

      Slet
  5. Ihhhh Charlotte, hvor er din veranda altså bar skøn. Og med alle de fine ting du har fået ude ved Karl. Fnis, jeg tror altså også at Emma Hun har haft en del at skulle have sagt :o)
    Man kan da ikke andet end føle sig velkommen på din "Balkon"
    Masser af solhilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Linda for dine søde ord.
      Man er altid velkommen på min veranda og her til aften har jeg haft pige hygge.
      Sikke vejret var med os. For vi har siddet ude helt til kl. 22 i ganske lidt tøj.

      Rigtig fantastisk dag ønsker jeg til dig
      Charlotte

      Slet
  6. åh kæreste Charlotte hvor flot og kønt. Jeg kan virkelig godt forstå at du nyder at sidde der og slappe af, tænke over de projekter du er igang med og ja ikke mindst de næste.
    Kan sagtens forestille mig at der har været mange hyggelig og sjove timer sammen med familien og ikke mindst naboerne.
    Ja du har været meget heldig at have fået alle de fine ting fra Karl. Og jeg tror at du har ret at Emma virkelig har sat dagsorden i det lille hjem. Men Karl har sikkert nydt hendes omsorg - det må vi da formode.
    Jeg regner med at du har drukket din morgenkaffe og du er længe i fuld gang derude hvor du er i gang med noget.
    Kh
    Kirsten og fortsat god dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord Kirsten.
      Og ja..... da du skrev var jeg allerede i fuld gang. Har tonset der ud af med masser af nye projekter.Vejret gør at man absolut ikke kan sidde stille. Solen giver fantastisk energi.
      Jeg fortsatte med at knokle til en time før jeg fik veninder til spisning på verandaen .....
      Så skulle der lige trylles i køkkenet. Vi har virkelig nydt denne aften. Så smukt et vejr.

      Rigtig skøn dag til dig søde, når solen atter gryr
      Charlotte

      Slet
  7. Kan godt forstå, at verandaen er et af favorit stederne at opholde sig. Ser sååå hyggeligt ud. Der ville jeg nyde at indtage kaffen. Drømmer også om sådan en stor veranda, som man ser i amerikanske film. Men det er ikke noget rækkehuset byder på. Nyder istedet udestuen, som dog er mega hot i sommersolen. Elsker fuglebure i div. afskygninger. Men stativet til paraplyerne er da helt fantastisk. Ikke en model man sådan lige falder over. Så det er bare en vi andre må drømme om.

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak for de flotte ord du sender mig Susanne Josephine:)
      En ude stue er nu heller ikke dårlig. Der han forår nydes længe før og sensommeren meget længere end os uden ude stue. Den må være fantastisk at have.....
      Jeg ville med garanti lave den om til et orangeri og nyde masser af citrus træer.....
      Jeg kan godt se fordelene:)))))
      Ja Karls paraply stativ er helt fantastisk. Den kommer med sikkerhed også ind til efteråret.

      Når dagen starter ønskes du en god en af slagsen
      Charlotte

      Slet
  8. Uhh det er så fint Sikke en lille oase :-)
    Ønsker dig en rigtig god Pinse
    Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Birgitte.

      Håber også du må få en fantastisk Pinse
      Charlotte

      Slet
  9. Kære Charlotte. Hvor er det en skøn veranda du der har. Den indbyder ligefrem til at man sætter sig i gyngestolen i nydningen. Hvor er det dejligt med steder i haven, hvor både vi og vores skønne børn kan nyde vejret, hvad enten det er sol og varme eller kulde og regn. Godt med pauser i det aktive liv til både voksne og børn:-) Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Merete:)
      Ja det er fantastisk at have rum i have, både til sol og til skygge.
      Det er jo nok mest os voksne der nyder at sidde i solen, mens børne i de varmeste dage søger mod skygge. Så der skal bestemt laves plads til os alle:)

      Rigtig dejlig dag og smuk Pinse
      Charlotte

      Slet
  10. Kjære søte Charlotte ...
    Hvilken skjøn og romantisk oase ..det deiligste sted å bare nyte tilværelsen,slappe av og la humla suse..
    Her er det bare å trekke pusten dypt å nyyyte ..det har jeg gjort nå .
    Du er bare den skjønneste og beste inspirasjonskilde som finnes!
    Takk for alt det fine du deler .
    Litt liten aktivitet her hos meg for tiden , men jeg er daglig innom deg for å få med meg de skjønneste bilder og den fantastiske måten du formidler alt på .
    Jeg har sagt det før ...du skulle laget bok .
    Ønsker deg en fantastisk fin pinsehelg !!
    Mange gode hilsener fra Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for så fantastisk en besked Anne:)
      Man kan kun blive glad i låget af at modtage så skønne ord fra dig.
      Tusind tak for du giver dig tid til at skrive til mig.

      Rigtig dejlig pinse også til dig og dine
      Charlotte

      P.s
      Du kan tro jeg er på arbejde for at finde dine hænge Petunia og hvide lobelia.
      Det er meget svært i år!!!!!!

      Slet